Udstyr til campingvognen

De findes overordnet set to typer mennesker: Dem, der elsker at tage på camping og dem, der hader det. Hvis du er en af dem, der nyder den primitive ferieform, så er dette en guide til dig. Den handler nemlig om udstyr, du med fordel kan købe til din campingvogn for at få endnu mere ud af campingferien. Indlægget er forbeholdt folk med campingvogn, så hvis du normalt bor i telt, så vil vi til en start anbefale dig at investere i en campingvogn – det gør bare ferien lidt sjovere.

Markise

En markise til din campingvogn er oplagt, hvis du gerne vil kunne nyde området udenfor campingvognen uden risiko for regn og solskoldning. Kategorien markiser til campingvogn består af forskellige slags markiser i forskellige størrelser og til forskellige formål. Markiser til både sættes over de små vinduer på vognen for at skygge for regn og sol, men det kan også være større markiser, der kan placeres ved udgangen og bruges som en slags overdækning til din private terrasse.

Fortelt

Et fortelt er nærmest et must-have til den glade campist og campingvognsejer. Et fortelt kobles på vognen og danner nærmest et ekstra indendørs rum eller en slags udestue, der er lukket helt til, så pladsen kan bruges til hvad som helst. Mange sætter et tv op i forteltet, ligesom det også er oplagt at flytte spisebord og -stole derud. Der er småt med plads i en campingvogn, så forteltet giver mulighed for at udnytte mere af den firkant, du har booket.

Tv og internet

Det er ingen hemmelighed, at mange af os elsker at slappe af foran fjernsynet om aftenen, og her er campingferien ingen undtagelse. Derfor kan du med god samvittighed installere et fjernsyn og en internetantenne på din campingvogn, så du kan slappe af præcis som derhjemme.