Hvordan praktiserer jeg mindre skærmtid ved mine børn?

Har dine børn også øjnene klistret til skærmene i hjemmet? Der er fundet evidens for, at det er skadeligt for børn at tilbringe for meget tid foran skærme, og derfor kan det være nødvendigt at indføre skærmtid i dit hjem, så børnene ikke bliver for opslugt af fjernsyn, tablets, telefoner og spillekonsoller.

Alternativer til skærmene

Det kan være vanskeligt at forklare et barn, hvorfor frisk luft, kreativitet og at lege sammen er godt for dem. Derfor kan det være nødvendigt at distrahere dem og i stedet foreslå en ny beskæftigelse. En god måde at implementere mere skærmfri tid i dine børns hverdag er ved at lave kreative ting sammen med dem. Det kan være at lave smykker med glasperler, farvelægge printede billeder fra internettet eller at lave perleplader sammen med dem.

Meget ofte vil børn gerne tilbringe tid sammen med deres forældre, når de kommer hjem fra skole, børnehave, SFO eller lignende, så derfor er det vigtigt, at du som forældre er til stede til at igangsætte deres leg, således de ikke søger tilbage til skærmene.

Nul skærme – eller hvordan?

Når du indfører skærmtid hos dine børn, betyder det ikke, at de slet ikke må bruge skærme. De vil hurtigt føle sig ekskluderet hos deres venner, hvis de ikke kan være med til at spille eller chatte med dem. Derfor kan det være en idé at planlægge skærmtid med de andre forældre, således jeres børn vil opleve de samme regler, så ingen af børnene føler sig snydt. På den måde kan I også sikre jer, at jeres børn opnår mere tid sammen, og derved former et stærkere venskab.

Noget af det, der er vigtigt, er, at man holder fast i rammerne. Sæt tidsbegrænsning på, indfør faste tidspunkter på døgnet med skærmtid, så børnene kan vænne sig til rytmen og derved ikke bliver frustrerede over inkonsistens i jeres nye rutine.