Sikkerhedssko til alle

Der findes en helt særlig type sko, der holder dine fødder sikre mod stød samt tunge og skarpe genstande. Skoene er lavet i nogle helt særlige materialer og er udført i unikke design, der gør dem komfortable og tryghedsskabende. De hedder sikkerhedssko. Og i nogle jobs og brancher er det et krav at have dem på, f.eks. i byggebranchen og kokkebranchen.

Men selvom det måske ikke er et krav alle steder, så skal det aldrig afholde dig fra at købe et par sikkerhedssko til dig selv alligevel. Der er nemlig masser af situationer og steder, hvor sikkerhedssko kan komme dig til gode og sikre dine fødder mod risikofyldte omstændigheder.

Forskellige funktioner

Sikkerhedssko kommer i alverdens modeller og med alverdens funktioner og egenskaber, der passer til forskellige behov. Er du taglægger, ligger du meget på knæene, og her kan det være fordelagtigt med et par sikkerhedssko med ekstra beskyttelse i tåen, så dine tæer ikke tager skade af at være i kontakt med tagets overflade i mange timer om dagen.

Arbejder du på en byggeplads, hvor du laver den samme opgave i mange timer ad gangen uden megen rykken rundt, har du nok brug for et par sikkerhedssko med ekstra meget beskyttelse, så du er helt sikret mod tunge sten, værktøj eller stilladsdele, der vælter ned over dine fødder.

Er du derimod kok eller køkkenmedarbejder, har du formentlig gavn af et par sikkerhedssko, der giver luft til fødderne, og som ikke vejer alverden. Det samme gør sig gældende for tjenere, der går rigtig meget rundt, og hvor skoene derfor ikke må være for tunge. Til gengæld skal de være ekstremt skridsikre, da køkkengulve kan blive meget glatte, fordi de ofte bliver fyldt med madrester, olie og vand fra opvaskeområdet. Kig med fordel mod et mærke som Airtox eller Sika.